Historie
De gamle vand- og vindmøller.- Handelsmøllerne.
- Møllerne og Skt. Morten.
- Årstalsliste.
- Litteraturliste.
- Haandbog i Mølleindustrien.
- Udenlandske møller.
Ferd. Jensens Haandbog i Mølleindustrien
Da Møllepuljen i 1990’erne startede med at afholde kurser for møllepassere, blev der fremstillet et kursusmateriale, som hovedsageligt bestod af en række fotokopier, som møllebygger John Jensen leverede fra sit righoldige bibliotek og arkiv. I dette materiale var der mange fantastiske illustrationer hentet fra bogen ”Ferd. Jensens Haandbog i Mølleindustrien” som firmaet ”Københavns Møllestensfabrik, - Ferd. Jensen” udgav i 1893.
Via kurserne blev der sat fokus på den lille røde bog med de nyttige informationer, og John Jensen fik den idé, at bogen burde genudgives i faksimile – dengang havde ingen endnu hørt om Internet og E-bøger!
Af økonomiske årsager blev det aldrig til noget, men nu kan du downloade den her fra hjemmesiden, hvor du også kan læse mere om baggrunden for at udgive Ferd. Jensens bog som E-bog, ligesom du herunder kan læse en artikel om, hvem møllebygger Ferdinand Jensen var.
Møllebygger Ferdinand Jensen
Af Lise Andersen
Møllebygger Ferdinand Jensen kom til verden den 29. maj 1843 i Roskilde, og fik ved dåben i Roskilde domkirke navnet Jacob Ferdinand Jensen. Han var søn af møller Christian Ludvig Jensen, der to år forinden havde giftet sig til Sct. Mortensmølle i Roskilde ved at ægte den 12 år ældre enke efter møller Martin Johansen.
Sct. Mortensmølle havde givet navn til Møllehusene, der lå, der hvor vejen vestpå til Holbæk og Kalundborg stødte ind i vejen til Ringsted. Det var en gammel vandmølle med overfaldshjul, bestykket med grov- og sigtekværn, en skallekværn og en grynkværn.
Sct. Mortens mølle (til venstre i billedet) som den så ud, da Ferd. Jensen blev født der.
Ferdinand Jensen lærte mølleri af sin far, men allerede som ganske ung kom han ud at prøve kræfter med andre møller. Som kun 17-årig var han i 1860 møllebetjent for møller Jørgen E. Kornerup på en mølle i Tåstrup-Valby. Kornerups mølle var en vandmølle med en stubmølle som supplement. Den lå syd for Roskilde landevej og ca. midtvejs mellem Roskilde og København. Her havde Ferd. Jensen og de to øvrige unge møllebetjente altså mulighed for både at deltage i arbejdet med vand- og vindkraft.
Senere søgte Ferdinand Jensen videreuddannelse i Tyskland og Frankrig. I Frankrig kom han i forbindelse med de store møllestens-fabrikker, hvor han var ansat en tid, og hvor han fik kendskab til fremstillingen af de franske møllesten, som dengang var noget særdeles eftertragtet i danske møller.
Det er uvist, hvornår præcist han kom hjem og giftede sig med Agnes Elisabeth Grønberg (født i Trinitatis sogn den 8. juni 1850, som datter af høker Johan Peter Grønberg), men kun 25 år gammel grundlagde han den 10. november 1868 firmaet ”Københavns Møllestensfabrik, - Ferd. Jensen” på Tolbodvej i København. 
Fabrikken var baseret på produktion af møllesten – især de franske. Stykker af de franske burr sten blev importeret og samlet til hele sten på fabrikken. Ferd. Jensen var den første, der samlede franske møllesten i Danmark. Før den tid var de blevet importeret hele fra Frankrig.
Kort efter overflyttedes virksomheden til Norgesgade (nuv. Bredgade). Efterspørgslen voksede, og samtidig udvidedes virksomheden til at omfatte handel med rhinske møllesten, som i mange år var en stor handelsvare; og da kunstmøllestenene kom frem, gik man også ind i denne fabrikation.
I 1875 startede Ferdinand Jensen en søsterfabrik i Malmö, og i 1884 udgav han et 75 sider stort tosproget (dansk og svensk) fælles katalog: ”Illustreret Katalog over Maskiner og Artikler til Møllebrug fra Kjøbenhavns Møllestensfabrik og Malmø franska Qvarnstensfabrik”.
I forordet skriver Ferdinand Jensen, at han efter i en årrække at have udgivet en mængde cirkulærer og priskuranter over sine produkter, nu har samlet det hele i et katalog, som han sender ud til kunder i de nordiske lande. Han fortæller, at han i 15 år har berejst Skandinavien og besøgt næsten enhver mølle i alle tre lande og dermed skaffet sig kendskab til den formalingsmetode, der anvendes hvert enkelt sted. Videre hedder det: ”Flere Aar før den Tid har jeg virket i dette Fag saavel i Indlandet, som paa mange forskjellige Steder i Udlandet, og derved erhvervet mig praktisk Erfaring i Mølleriet, og ved hyppige Rejser til de Steder, hvor Mølleriet staar paa sit højeste Udviklingstrin, samt ved at følge alle den tekniske Litteraturs Frembringelser paa dette Omraade, har jeg personlig opnaaet en betydelig Indsigt og Erfaring i denne Industrigren…”
Københavns Møllestensfabrik, mens den lå på Vodroffsvej 61 (foto fra 1909).
At Ferd. Jensen havde stor succes med sin fabrik er uomtvistelig, og i København blev lokalerne i Norgesgade hurtigt for små, og man flyttede ud til Vodroffsvej 61 på Frederiksberg. I 1890 opførtes der her en ny fabriksbygning. Hele stueetagen blev maskinvirksomhed. Her installeredes de mest moderne drejebænke, høvlemaskiner m.v. Der blev også indrettet et specielt værksted for afslibning og oprifling af hårdtstøbte valser, der i den periode blev mere og mere almindelige. På 1. sal blev indrettet kontorer og tegnestue, og på 2. sal flyttede Ferd. Jensens gamle far, fhv. møller Chr. Ludvig Jensen, ind i en lejlighed. Selv boede Ferdinand Jensen med sin familie på den anden side af vejen i nr. 56.
Trods de større forhold blev mange af viksomhedens maskiner dog fremstilet hos lokale maskinfabrikker efter egen konstruktion.
Maskinværkstedet 1903
I 1893 udgav firmaet den lille bog "Ferd. Jensens Haandbog i Mølleindustrien", som udsendtes til kunderne som en reklamepublikation. Til forskel fra den første bog fra 1884, der ikke er så rigt illustreret, har håndbogen fra 1893 rigtig mange meget præcist udførte stik af de forskellige maskiner og tilbehør.
Udover at gøre sig kendt via sine publikationer, forstod Ferd. Jensen at sprede kendskabet til sine produkter ved at deltage i industriudstillinger rundt omkring, hvor han høstede flere fine diplomer samt sølv-og guldmedaljer for sine møllesten: 1879 (Berlin), 1880 (Malmø), 1888 (København), 1896 (Malmø), 1897 (Stockholm).
Københavns Møllestensfabrik efter Ferd. Jensen død
Kun 55 år gammel døde Ferd. Jensen af et slagtilfælde den 19. november 1898, men firmaet fortsatte - stadig under navnet Københavns Møllestensfabrik, Ferd. Jensen” – og ejedes af A. Jensen og Carl Hemmerth. Sidstnævnte fungerede som direktør. Bag ”A. Jensen” skjuler sig enken Agnes Elisabeth Jensen (f. Grønberg). Også i deres tid høstedes flere medaljer: 1901 (Gefle), 1903 (Helsingborg), 1906 (Norköbing), 1907 (Lund).
Møllesten på Landsudstillingen 1909
I tiden efter 1900 blev vægten mere og mere lagt på salg af maskiner til valsemølleri. Dels maskiner af egen produktion, dels maskiner produceret af andre. Man kan således finde f.eks. PROKOP valsestole fremstillet i Pardubice i nuv. Tjekkiet med Københavns Møllestensfabriks logo på. Virksomheden formidlede også brugte valsestole f.eks. af fabrikatet ”Nagel & Kaemp” og ”Skandia” (Skandia var produceret af Københavns Møllestensfabrik).
I 1903 lanceredes ”Record” sigten, der var god til mindre møller og meget overkommelig i pris. Der reklameredes i disse år også meget med grynbrækkere og spidsemaskiner med eller uden blæsere.
Record sigte (fra samtidig reklame)
Man solgte dog stadig franske møllesten og producerede masser af kunstmøllesten med ungarsk, baltisk eller fransk flint. Ungarsk og baltisk flint var billigere end den franske. I 1902 begyndte man også at pålægge kunststensmasse på sten ude i møllerne. Det foregik ved, at man støbte en kunststensmasse fast oven på en gammel nedslidt møllesten. Det havde andre møllestensfabrikker praktiseret længe, men Ferdinand Jensen havde - mens han levede - frarådet denne fremgangsmåde. Disse sten var ikke særlig holdbare, fordi de bindemidler, det var muligt at bruge ude i møllerne, ikke var slet så gode som dem, man kunne bruge inde på fabrikken. Resultatet var ofte, at kunststensmassen knækkede af i store flager. Kunsstenspålægning ude i møllerne var imidlertid et krav fra kunderne, og hvis man ikke ville påtage sig opgaven, gik kunderne til andre producenter.
Kampen om de fynske kunder
Andre producenter var der nok af, og konkurrencen blev ikke mindre af, at Dansk Møllerforening oprettede sin egen kunstmøllestensfabrik i Odense, hvilket i 1902-03 førte til en længere polemik mellem foreningen og Københavns Møllestenfabrik.
Diskussionerne gik højt, og mens foreningen havde sit medlemsblad ”Møllen”, hvor de kunne fremføre deres synspunkter, svarede fabrikken gennem deres eget blad som udsendtes til kunderne.
Det endte med, at Københavns Møllestensfabrik i efteråret 1903 indrettede et lager på Ørstedsgade 12 nær jernbanestationen i Odense. Konkurrencen skærpedes yderligere, da en tidligere repræsentant i Odense-lageret, fhv. møller J. Ottosen, i 1906 startede sin egen møllestensfabrik ”Dansk Møllestensfabrik” - også i Odense! Ottosen havde været ansat ved Københavns Møllestensfabrik i to år umiddelbart forinden. Købehavns Møllestensfabrik indgik da i et samarbejde med Fyns Sækkekompagni i Odense, hvor Johs. Andersen blev enerepræsentant for Fyn og tilsynsførende ved Odense-lageret.
De mange nye møllestensfabrikker, der dukkede op rundt omkring i Danmark, anvendte dansk flint. Det havde Ferdinand Jensen altid selv undgået, idet indholdet af kiselsyre i dansk flint er meget mindre end i f.eks. fransk, baltisk og ungarsk flint. I 1905 måtte man – for at kunne tage konkurrencen op med de mange nye fabrikker – begynde at producere kunststen af den billige danske flint.
Nye tider – nye navne
Efterhånden som der blev flere og flere konkurrerende møllestensfabrikker, tog firmaet andre opgaver op. En opgave som fyldte mere og mere på fabrikken, var oprifling af valser. I 1903 rådede fabrikken over 9 rifle- og slibe maskiner, så opriflingen kunne foregå uden ventetid for kunden.
Det fik også stor betydning for firmaets succes, at man opnåede at blive eneforhandlere i Danmark af de populære Wegmanns porcelænsvalsestole.
I 1913 eller 1914 ændredes firmanavnet fra ”Københavns Møllestensfabrik, Ferd. Jensen” til ”Københavns Møllesten- og Maskinfabrik, Ferd. Jensen’s Eft.”
Det nye navn afspejler, at der blev lagt mere og mere vægt på maskinfabrikation og forhandling. Samtidig var de gamle kontorer og tegnestuen på 1. sal blevet inddraget til maskinværkstedsfunktioner, og der blev bygget en ny kontorbygning. Samme år åbnes en filial i Ørebro.
På et tidspunkt mellem 1913 og 1927 (det nøjagtige tidspunkt har det endnu ikke været muligt at finde) fusionerede firmaet med N. Nielsen & Co. Etablissement for Møllebyggeri”, der havde til huse på Nørrebro. Det nye firma ”Københavns Møllestensfabrik og Møllebyggeri. Ferd. Jensens Enke = N. Nielsen & Co A/S”, fik adresse på Nørrebro, sandsynligvis i N. Nielsens gamle lokaler, men det har endnu ikke været muligt at dokumentere.
I et svensk katalog for søsterfabrikken ”Aktiebolaget Malmö Kvarnstensfabrik och Fabrik för Kvarn-Maskiner” fra 1927 nævnes Danmarks afdelingens adresse om Hillerødgade 20 (ydre Nørrebro), men firmaet voksede sig igen ud af sine bygninger, og først i 1930’erne flyttede man til Rentemestervej.
Sidst i 1930’erne fik fabrikken igen nyt navn, der bedre signalerede at det var maskinbyggeri man beskæftigede sig med, nemlig Dansk Møllemaskine Aktieselskab, der forkortedes til DAMAS, som blev det mærke, der sattes på alle de maskiner, der udgik fra fabrikken. Man havde dog stadig en del møllebyggere og smede ansat, som stod for monteringen af maskineriet ude på møllerne.
I 1950’erne døde ejeren af ”Jens Nielsens Maskinfabrik” i Vester Åby på Fyn pludseligt. Jens Nielsens Maskinfabrik, der var en meget gammel fabrik for rensemaskiner til korn- og foder (grundlagt i 1863), blev sat til salg. DAMAS købte den, og efter et stykke tid flyttedes hele produktionen sammen på Fyn.
DAMAS eksisterer stadig i bedste velgående og har stadig adresse i Vester Åby – se www.damas.com.
Kilder:
”Haandbog i Mølleindustrien”, udg. af Københavns Møllestensfabrik, - Ferd. Jensen , København 1893.
”Illustreret Katalog over Maskiner og Artikler til Møllebrug fra Kjøbenhavns Møllestensfabrik og Malmø franska Qvarstensfabrik”, Kjøbenhavn og Malmö [1884]
”Kvarnmaskiner”, udg. af AB Malmö Kvarnstensfabrik och Fabrik för Kvarn-Maskiner, 1927.
Sterm, S.: ”Statistik Topographisk Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt tildeels efter meddelte Efterretninger fra vedkommende Embedsmænd og Ejere”, Kjøbenhavn 1834.
Diverse folketællinger og kirkebøger.