© Lise Andersen

Efter møllernæringens frigivelse i 1852 blev der bygget mange nye vindmøller. En af disse var Nr. Tranders vindmølle bygget af møller og møllebygger Andreas Peter Gjørup.

Andreas Peter Gjørup var købmandssøn fra Skive (f. 10. juli 1823). Faderen blev senere proprietær, men da han blev gift flere gange og efterhånden fik en ret stor børneflok, blev Andreas Peter sat i pleje hos sin morbror Andreas Springborg, der ejede Broe Mølle på Mors. Her lærte han mølleri, inden han 21 år gammel vendte tilbage til faderen, der da var blevet ejer af en gård og en vandmølle i Dalstrup. Andreas Peter blev nu mølleforpagter på Dalmølle. Den bestilling havde han i 3½ år, hvorefter han rejste til Flensborg. Måske var det her, han lærte møllebyggeri?

I februar 1850 var han tilbage hos morbroderen i Broe Mølle, men rejste i maj til Tyskland igen. Herefter er hans færden ukendt, - sandsynligvis var han på valsen, indtil han i 1859 dukker op i Aalborg med det formål at slå sig ned som møller.

At Andreas Peter Gjørup lige dukker op i Aalborg er ikke underligt, for både hans mor, Maren Springborg, og morbroderen, Andreas Springborg, var født og opvokset her som børn af møller Lars Springborg på Kærs Vandmølle – en af Aalborgs ældste kornmøller. 

Opførelsen af en vindmølle i Nr. Tranders i 1860

I september 1859 underskrev selvejergårdmand Anders Sørensen,Nørre Tranders, og møllebygger Anders Peter Gjørup en kontrakt, hvorefter førstnævnte udlejede et jordstykke på 72 x 35 alen til møllebyggeren, som ville bygge sig en vindmølle på jorden. Kontrakten lød på 49 år, og lejeafgiften blev fastsat til 18 rd. 2 sk. om året, som dog kunne erlægges i form af 10 tdr. pillemel. Den sidste bemærkning viser, at møllen allerede fra start var forsynet med grynanlæg. I forbindelse med møllen byggedes en beboelse, nu Lemvigvej 60.

Nr. Tranders Mølle stod færdig i 1860. Det var en spåntækket hollandsk vindmølle med jordomgang og et vingefang på 32 alen. Lejemålet kom ikke til at løbe de 49 år, for i 1869 købte Andreas Peter Gjørup grunden og i 1861 lånte han penge af sin morbror, møller Andreas Springborg, og opførte et bageri lige øst for stuehuset. I bageriet var der en dobbelthvælvet ovn længst mod øst, og mellem bageriet og møllens beboelseshus var der indrettet en butik. I starten drev han selv bageriet ved hjælp af en bagersvend, men fra 1870 blev bageriet forpagtet ud.

Andreas Peter Gjørup blev en velanset møller og møllebygger, og i 1864 blev han af Aalborg Amtsråd udpeget som amtstaksationsmand. Gjørup ejede Nr. Tranders Mølle indtil januar 1881, hvor han solgte den til gårdejer Laust Madsen Nørgaard. Gjørup købte i stedet en ejendom inde i Aalborg, hvor han levede sine sidste år som udlejer.

Laust Madsen Nørgaard var ikke selv møller, men forpagtede vindmøllen ud til møller Poul Kjeldgaard, der i 1886 skrev under på en købekontrakt på møllen, beboelsen og bageriet. Kjeldgaard drev møllen indtil foråret 1897, og i hans tid blev bageriet nedlagt.

Tilsyneladende opnåede Kjeldgaard aldrig at indfri købekontraktens betingelser for at opnå skøde på ejendommen, for i 1897 overdrog han sin ret til at få skøde på den til Anton Andersen fra Brovst, mod at køber overtog sin forgængers forpligtelser. Men heller ikke Anton Andersen kunne få økonomien til at hænge sammen, og efter kun et par år afstod han møllen til købmand Valdemar Tügel, Aalborg, der solgte den videre til møller Jens Peter Jensen, Dollerup for 12.000 kr.

Tre generationer Jensen i Nr. Tranders Mølle

Jens Peter Jensen var født i Grindsted nord for Limfjorden i 1869. Han var søn af husmand Jens Peter Pedersen, men faderen døde allerede da Jens Peter var 10 år gammel.
Det vides ikke, hvor Jens Peter Jensen lærte mølleri. Han var i hjemsognet, da han blev konfirmeret i 1883, men ved folketællingen i 1890 opholdt han sig på Nr. Tranders mølle som møllersvend hos Poul Kjeldgaard. Herfra rejste han til en mølle i Torderup, hvor han var et par år, før han tog plads i Gudum Mølle. Den 14. januar 1897 blev han gift med Mette Marie Sørensen Bæk, der var datter af Søren Christian Nielsen på Lovisegård i Gudum. Alle de nævnte lokaliteter ligger inden for en radius af små 10 km.

Efter brylluppet forpagtede Jens Peter Jensen Dollerup Mølle i Blenstrup sogn, men i januar 1902 købte han så vindmøllen i Nr. Tranders. Han kendte møllen i forvejen, idet han som nævnt havde arbejdet der som svend 10 år før. Som hjælpere havde han en møllerlærling og en kusk. Kusken tog sig af turene ud til bønderne for at hente og bringe korn og mel.

I denne periode kunne man jævnligt i avisen læse om møller, der var kommet på tvangsauktion. Konkurrencen fra de store havnemøller var mærkbar – ikke mindst for møller, der lå tæt på større byer, og også Jens Peter Jensen havde svært ved at få tingene til at hænge sammen. Kun med nød og næppe (og hjælp fra en svoger) klarede han en tvangsauktion i 1909.

Udvidelse af mølleriet i begyndelsen af 1920’erne

Sønnen Chr. Jensen (f. 1900), var udlært hos sin far og omtales i folketællingen 1921 som møllersvend hos sin far på Nr. Tranders Mølle. Allerede inden generationsskiftet blev gennemført i 1929, var Chr. Jensen altså med i driften af møllen, og nu, hvor der var kommet yngre kræfter til, blev der i 1922 bygget et motorhus, hvor der blev installeret en Deutz dieselmotor (50 HK). I 1925 blev vindmøllen yderligere udvidet med nyt grynmølleri og sigteri.

Samme år, som Chr. Jensen overtog møllen, blev han gift med Larsine f. Larsen, og var nu klar til både formelt og reelt at overtage ansvaret for møllen. Jens Peter Jensen blev boende hos sønnen indtil sin død i 1938.

Møllens brand og genopførelse som motormølle i 1936

I 1936 brændte vindmøllen, og den blev erstattet af en motormølle i en toetagers bygning med kælder og udnyttet tagetage. I bunden af møllen stod en skallemaskine fra Prokop & Sønner (billedet), indkøbt gennem Københavns Møllestensfabrik. Der var to stenkværne med tallekenføder på henholdsvis 52 og 54 tommer. I loftet sad to siloer. Byggen gik via en føder fra silo1 til skallemaskinen. Herfra gik grynene med snegl og kopelevator til silo 2, og over skallemaskinen igen. Skallemaskinen var suppleret med grynbrækker og grynsorterer. Grynene var en vigtig artikel, og aftagerne var engrosfirmaer i Aalborg.

I forbindelse med stenkværnene, der brugtes til rug- og hvedemel, var der en tromlesigte. Melet blev solgt til bagere i omegnen.

Rejsegilde på Nr. Tranders motormølle 1936

En nicheproduktion, som møllen især nød godt af i 1950’erne og 1960’erne var formaling af casein for Caseinfabrikken i Svenstrup. Der var lavet forskellige udskiftelige sigterammer til tromlesigten, som blev brugt til de forskellige kvaliteter af caseinen, der blev formalet på kunststen.

Chr. Jensens søn, Bent Bech Jensen (f. 1933) fik efter skolegang i Nr. Tranders og Vejgård Østre skole (mellemskole) en handelsskoleeksamen, før han kom i møllerlære hos sin far i 1950. Han arbejdede herefter for faderen kun afbrudt af militærtjeneste og 3-4 måneders arbejde for Henry Mehlsen i Hvam. Her beskæftigede man sig mest med rensning af sædekorn samt salg af foderstoffer.

Planer og realisering af ombygning til valsemølle

Bent Jensen overtog Nr. Tranders Mølle ved faderens død i 1984. På det tidspunkt blev møllen drevet som handelsmølle, men var stadig indrettet som ved byggeriet i 1936.

I 1961 havde Bent Jensen og hans far fået lavet tegninger til en ombygning til valsemølle (højmølleri). Tegningerne blev revideret i 1968 og igen i 1970, og i denne periode begyndte far og søn at tage rundt i landet og opkøbe brugte maskiner fra nedlagte valsemøller – Ringsted, Slagelse og Thisted Dampmøller, Lerbæk Valsemølle o.s.v., men det var først, da Bent Jensen overtog møllen ved sin fars død, at der kom skred i planerne om at bygge om og få maskinerne installeret.

Valseloftet med de fine gamle valsestole

Motoren var fortsat den gamle dieselmotor fra 1922 med liggende aksel, og den gamle Prokop skallemaskine blev også stående.

Den vigtigste produktion var nu ikke længere gryn, men hvedemel, som solgtes til bagere i Aalborg, Hjørring og omegn.

De største konkurrenter for den lille valsemølle var i de sidste år Havnemøllen i Aalborg og Aalborg Ny Dampmølle. I de seneste år kom Bent Jensen til at forhandle mel fra Aalborg Ny Dampmølle. Begge Aalborg-møller er borte i dag. Sidstnævnte blev nedlagt før Nr. Tranders Mølle. Ved dens nedlæggelse kom Bent Jensen til at forhandle mel fra Havnemøllen i Esbjerg.

Indretning af Nr. Tranders Valsemølle efter ombygning til valsemølle.

Øverst under taget var sigteloftet med to 4-delte plansigter og en 6-delt samt en spidser. På samme etage var renseriet placeret. Her stod aspiratør og triør samt magnetrenseren. Ved siden af var filterkassen, der samlede støvet fra de forskellige processer. På etagen under, kaldet valseloftet, stod valsestolene i to rækker.

Derunder igen var pudse- og rørloftet, hvor de to pudsemaskiner og forknuseren stod og endelig kælderen, med bl.a. slaglemøllen, og hvor den store forlagsaksel gik gennem det meste af kælderen og ud til motoren i motorhuset.

Nr. Tranders Mølles endeligt

Valsemøllen var i funktion til 2000. De sidste år havde Bent Jensen været sælger, og da han havde nået pensionsalderen og fik et godt tilbud fra entreprenør Karl Bro, der ville bygge møllen om til ungdomsboliger, slog Bent Jensen til.

Møllens udvikling fra vindmølle indrettet med fladmølleri, til motormølle med halvhøjt mølleri, og endelig til valsemølle med et egentligt højmølleri, er ganske typisk for dansk mølleris udvikling. Det samme er udviklingen fra kundemølleri til en kombination af kunde- og handelsmølleri og endelig til rent handelsmølleri.
Møllebygger John Jensen, Hønsinge, fik derfor den idé, at møllen burde bevares og genopstilles et andet sted – en idé som fængede hos den daværende ledelse og bestyrelse for Andelslandsbyen Nyvang, men som desværre ikke lod sig realisere.

Møllebygger John Jensen ved det 2 tons tunge svinghjul til motoren fra 1922 (foto: Jørgen Hansen).

I maj 2008 gav Andelslandsbyen op og udbød gennem ”Møllen” inventaret fra Nr. Tranders Valsemølle. Ingen meldte sig, men møllebygger Michael Jensen, møller Jørgen Hansen og jeg kunne ikke klare tanken om, at alle de fine gamle maskiner blot skulle sælges som gammelt jern, så vi kastede os ud i en redningsaktion (se højre spalte).
Resultatet er, at en mængde gode maskiner og maskindele er bevaret, og nu står sikkert opmagasineret hos møllebygger Michael Jensen. Disse ting vil forhåbentlig i fremtiden komme nogle af de gamle møller til gode.

Kilder:
Diverse folketællinger: 1845, 1850, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906 og 1916.
Kirkebøger for: Hammer, Blenstrup, Nr. Tranders, Gunderup og Gudum sogne.
Realregisteret for Fleskum Herred, Nr. Tranders sogn
Skøde Panteprotokoller for Fleskum Herred, Nr. Tranders sogn.
Brandforsikringsprotool for Fleskum Herred.

Samtale med møller Bent Jensen, Nr. Tranders, den 7.oktober 2008

Meyn, Niels (red.): Danske Møller, København 1934